HVORFOR NEJ?

1. BIOGAS ER IKKE GRØN ENERGI Udregninger, der skal forsøge at vise, at biogas er grøn energi, tager ikke hensyn til det samlede klimamæssige regnskab.

Bigadan siger, at biogasproduktion medfører store CO2-reduktioner (gassen erstatter fossile brændstoffer og er baseret på restprodukter der ellers udleder drivhusgasser)

Administrationen siger, at det er et politisk spørgsmål

Vi siger, at også den afgassede gylle forurener og der er store miljømæssige omkostninger forbundet med at producere den store mængde gylle, som ikke medregnes i det CO2 regnskab (fx i produktion og transport af foder, utætheder og lækager i anlægget og deraf følgende læk af den meget miljøskadelige metangas, produktion af energiafgrøder, brug af halm der ellers skal bruges i fjernvarmeanlæg). Og desuden er der i regnskabet ikke medtaget de miljømæssige omkostninger i forbindelse med etableringen af de nye tanke, bygninger og veje. Biogas er IKKE grøn energi, og vi mener, den dermed er direkte mod ideen om Bornholm som ‘Bright Green Island’

2. BIOGAS LÅSER OS FAST I EN KLIMABELASTENDE PRODUKTIONSFORM En udvidelse vil bidrage til at fastlåse det bornholmske landbrug i en miljøbelastende produktionsform – og begrænser mulighederne for at benytte sig af andre måder at reducerer CO2 udledningen på.

Bigadan siger, at anlægget planlægges til at håndtere gylle og madaffald fra industrier og restaurationsbranchen, men at hvis landbruget omstilles, så vil anlægget bruge andre former for restproduktion

Administrationen siger, at det er et politisk spørgsmål, og at projektets afhængighed af leverancer fra landbruget ikke er et emne, der er en del af administrationens behandling af sagen

Vi siger, ifølge Bigadans egne tal, kommer over 83% af forventede biomass fra kvæg- og svinegylle (= 500.000 ton), og derfor er det fuldstændig urealistisk at nævne madaafald eller andre former for restproduktion (øvrige industrier = 30.000 ton) som en potentialt årsag til at udvide den eksisterende anlæg. Biogasanlæggene er afhængige af store mængder biomasse og store investeringer på biogasområdet (anlæg og evt. gasledninger), og det vil betyde, at en potentiel omlægning af landbrugsproduktionen for at nå klimamålsætning bliver sværere. At bruge energiafgrøder til produktion af gas er heller ikke en klimavenlig løsning. Desuden er der planer om at sælge biogas til diverse virksomheder og også, på sigt, at producere biogas, som kan bruges som brændstof til tung transport.  Det vil betyde, at vi som samfund gør os afhængige af gassen og dermed bremses omstillingen til elektrificering og brug af vedvarende energi fra sol og vind. Og desuden vil produktion af gas til transportsektoren medføre endnu mere tung trafik i området omkring anlægget (se næste punkt).

3. VOLDSOMT TRAFFIKBELASTNING Med øget produktion følger øget tung trafik (ca. 90 lastbiler på over 50 tons om dagen – altså hver 8. minut) og dermed også belastning af kommunens budget til vedligeholdelse af vejene.

Bigadan siger, at trafik og støj vil blive undersøgt i miljørapporten

Administrationen siger, at man vil udarbejde et trafiknotat med et evt. forslag til lokalplanen og evt. se på etablering af en svingbane og forholde sig til trafik og støj i miljørapporten

Vi siger, at øget tung trafik er til risiko for de børn, der færdes på vejene (der er to grundskoler i Aakirkeby og Vestermarievej er en skolevej), men det udgør jo også en miljøbelastning og en øget belastning af det bornholmske vejnet generelt. Vi mener, at etabling af ny vejforbindelse til Vestermarievej er problematisk, da den er planlagt i et sving, som allerede har udfordringer i fx snevejr. En svingbane vil måske få trafikken til at glide bedre, men løser jo ikke problemerne med megen tung trafik på små veje, og hvis der skal etableres svingbane og evt. udvides veje, så bliver det en omkostning for kommunen. BRK siger selv at ‘Anlægget skal være til mindst mulig gene for omkringboende’, men hvordan er det muligt med den nye planlagte vej og 90 gylle lastbiler om dagen, seks dage om ugen?

4. PLACERINGEN ER PROBLEMATISK Udvidelsen er planlagt alt for tæt på beboelse. Der findes ingen afstandskrav til boliger og bebyggelser for biogasanlæg. Men når man planlægger, anbefaler Miljøministeriet at holde en minimumsafstand på 500 meter til nærmeste bebyggelse og 300 m til den nærmeste bolig.

Der findes ikke mindre end 4 ejendomme indenfor 300 m, og 11 ejendomme indenfor 500 m til den planlagte udvidelsen, og 28 ejendomme indenfor 1000 m. Desuden vil udvidelsen medføre risiko for negativ påvirkning af områdets biodiversitet, og der er også kulturhistoriske fortidsminder i området.

Bigadan siger, at de i planlægningen har afsøgt flere muligheder for placering, og at flere forhold har gjort sig gældende: stordriftsfordele, kobling til eksisterende anlæg, infrastruktur og afstand til naboer, og at miljørapporten vil undersøge risiko for indvirkning på biodiversitet. De er også i dialog med Bornholms Museum vedr. eventuel igangsættelse af arkæologiske forundersøgelser

Administrationen siger det samme som Bigadan, at de arkæologiske forundersøgelser skal følges tæt, og at en placering mod vest er et ’opmærksomhedspunkt’ for administrationen

Vi siger, at det er svært at se, hvordan afstand til naboer har været et hensyn under planlægningen; en af konsekvenserne kan meget vel være faldende huspriser for ejendomme i området. Vi håber, at miljørapporten tager indvirkninger på biodiversiteten alvorligt, også fordi der er gang i forskellige projekter, der forsøger at skabe større biodiversitet i området, som kan blive påvirket negativt af et stort fabriksanlæg. Både løvfrøer og stor vandsalamander findes i området, og de er fredede iflg. EU-lov.

Den existerende biogas anlæg ligger i Myreby – historisk set et lavbundsområde (deraf navnet). Ifølge naturstyrelsen, vil udtagning af lavbundsjord minske udledning af C02, og mijøminsteret er i gang med at ’at tage kulstofholdige lavbundsjorde ud af drift, for at reducere udledningen af C02, og for at genoprette naturlige vandforhold…og styrke biodiversitet’. Vil det ikke giver meget mere mening, og være til gavn at Bornholms natur, biodiversitet, tursime, osv, at lad være med udvidelsen, og i stedet genoprette Myreby til en naturperle?

Den lille dam der ligger indenfor Bigadans grund er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsens lov §3. Grundstenen i lov 3 beskytetelsen er, at tilstanden/driften må ikke ændres eller intensiveres.

Vi følger også de arkæologiske forundersøgelser tæt.

BRK siger selv at ‘Anlægget skal kunne indpasses i landskabet’, men hvordan er det overhovedet muligt, med sådan et kæmpe anlæg på sådan et relativt lille grund? Det er det ikke.

BRK siger også selv – på deres egen retningslinjer til biogas på deres Kommuneplan 2020 – at der er ”udlagt miljøkonsekvensområde på 500 m, for at sikre mod nye boligområder eller andre miljøfølsomme arealanvendelser nær biogasanlægget. Bredden på beskyttelseszonen på 500 m følger anbefalingen i Miljøstyrelsens “Håndbog om Miljø og Planlægning” (2004).” – Hvordan er det så overhovedet muligt at de kan udvide op mod 120 m af de ekisterende boliger?

5. LUGT- OG STØJGENER Der har tidligere været (og er til tider stadig) lugt- og støjgener forbundet med anlægget. I forbindelse med udvidelsen vil der også være øget støj (og muligvis også lugtgener), både fra selve anlægget (som bliver større og kommer tættere på beboelser) og fra den øgede trafik.

Bigadan siger, at trafik og støj vil blive undersøgt i miljørapporten og at de planlægger volde og beplantning

Administrationen siger, at de vil tage forslag om volde og beplantning med i planen og anlægget vil være underlagt krav om at overholde alle grænseværdier

Vi siger, at det vil kræve kæmpe volde og beplantning og dermed også en meget større grund, for at kunne gøre en forskel – og det tager mange år før beplantning er vokset nok til at gøre reel forskel (se også næste punkt). Vi mener, det vil være fuldstændig umuligt for Bigadan at holde sig indenfor de eksisterende krav om begrænsning af lugt- og støjgener, når det udvidede anlæg ligger mindre end 25 m fra naboskellet, og kun 145 m fra naboejendommen.

6. LANDSKABSFORUENING En udvidelse af anlægget vil skrive sig ind i en udvikling af ’industriø’ Bornholm. Biogasanlægget er allerede nu et stort teknisk anlæg, og med udvidelsen bliver det mange gange større med bl.a. 6 reaktortanke, der er 27 m høje og 24 m i diameter, stor modtagerhal på 18 m, samt skorsten på 35 m. Udvidelsen vil give en negativ påvirkning af landskabet og understøtter dermed ikke ønsker om at tiltrække turister og tilflyttere.

Bigadan siger, at de vil få det til at passe ind i landskabet, og at påvirkningen vurderes af landskabseksperter – og de vil evt. tage arkitektstuderende med på råd i forhold til afskærmning og beplantning. Og mener desuden at det kan være med til at øge erhvervsturismen

Administrationen siger, at det er et mål at en potentiel udvidelse tilpasses konteksten/omgivelserne.

Vi siger, at Bigadan tager kontakt til en arkitektskole virker IKKE som om, de tager opgaven særligt alvorligt. I de plantegninger, der fulgte med ansøgningen om udvidelsen, er der slet ikke lagt op til nogen form for afskærmning, eftersom der ikke er plads til volde eller seriøs beplantning. Planen er at bygge tæt på skellet til naboejendommen mod nord og kanten af grunden mod syd. Anlægget ligger højt i landskabet, tankene er enorme og vil blive meget synlige, med mindre man graver dem ned. En evt. beplantning vil under alle omstændigheder tage meget lang tid om at vokse til, og slet ikke kunne skærme for så store tanke og bygninger. De gamle træer som lige nu skærmer af bliver fældet ifølger tegninger (se visualeringer, no. 4 ) Prøv lige at kikke på Bigadans exsisterende biogas anlæg, og se om de passer ind i landskabet! Et hurtig kik på kortet, og grænsen af Bigadans grund, vil vise hvor stor en ufordring det er at ‘afskærme’ sådan nogle enorme reaktortanke.

7. (…og der tilbydes ikke kompensation til naboerne!) Som det står lige nu, (og i modsætning til vindmøller eller solcelleanlæg) tilbydes der IKKE kompensation til naboer eller mulighed for at få dækket værditab. Det er fuldstændig uretfærdigt, at private biogasvirksomheder i Danmark modtager enorme summer fra statsstøtte til ‘vedvarende energi’ uden at producere en tilsvarende procentdel energi, og uden at skulle kompensere berørte naboer omkring anlægget.

Bigadan siger, at der ikke er lovmæssige krav om udbetaling af kompensation ifm. udevidelsen af biogasanlæg

Administrationen siger, at kompensation hverken er et miljø- eller planspørgsmål

Vi siger, at hvis man fra Christiansborgs side insisterer på at indregne biogassen som ‘vigtig grøn energikilde’, der får millioner i statsstøtte fordi den anses som et led i ‘den grønne omstilling’, så bør naboer til disse anlæg kompenseres på lige fod med naboer til vedvarende energi-anlæg, særligt når man tager de gener i betragtning, som følger med sådan et ‘naboskab’.